Askespredning over åbent hav

Der er mulighed for askespredning, hvis den afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om at få sin aske spredt over åbent hav.

Må man sprede aske i havet?

Ønsker du selv at få din aske spredt over åbent hav, når den tid kommer, kan du på borger.dk finde en blanket, som du kan udfylde og printe ud. Blanketten hedder ”Spredning af aske over åbent hav”. Den udfyldte og underskrevne blanket skal lægges sammen med dine øvrige dokumenter eller ”Min sidste vilje”, hvis du har udfyldt den, så dine efterladte har adgang til dokumenterne.

Du kan også tilkendegive dit ønske om askespredning på et almindeligt papir. I så fald skal du sørge for at anføre dit navn, CPR-nr. og din adresse samt datering og underskrift på ønsket.

Fravigelse af krav ved askespredning til søs

​Der er mulighed for, at kravet, om at den afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om askespredning over havet, kan fraviges, hvis der ikke er nogen tvivl om, at det var den afdødes ønske. I så fald er det begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelsen om, hvorvidt kravet om et skriftligt ønske omkring spredning af aske kan fraviges.​

Hvordan skal spredning af aske foregå?

Det er et krav, at askespredning skal foregå over åbent vand. Det vil enten sige på havet eller over større bugter eller fjorde. Det er de pårørende, der skal sørge for at sprede asken, og det skal foregå på en måde, at det ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen til havs. 

Kontakt os og hør mere om askespredning

Du har muligvis nogle yderligere spørgsmål til regler for spredning af aske på havet eller i skov, samt ansøgning til askespredning. Har du nogle spørgsmål angående askespredning og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte os på telefon 56 49 13 15 eller e-mail info@langskov.dk

Du kan også komme forbi vores begravelsesforretning til en snak, eller vi kan komme hjem til dig i enten Nexø, Aakirkeby, Rønne eller et andet sted på Bornholm.​

LANGSKOVS BEGRAVELSESFORRETNING NEXØ ApS​

Industrivej 4, 3730 Nexø

CVR: 18645386

jan_da_small(0)

Medlem af:

Vi har døgnåbent:

56 49 13 15

​E-mail: info@langskov.dk